Til Francis Frangipanes Menu

Dem Som Indgår En Pagt Med Gud
Af Francis Frangipane

Pagtens Gud

Gennem hele historien om Guds handlemåde med mennesket har han åbenbaret sig selv som en Gud der skaber pagter. Den Almægtige indgik store pagter med Noa, Abraham, Moses og David; Han fornyede Abrahams pagt i hans kald til Isak og Jakob. Hver pagt indledte en ny bølge af forløsende kraft ind i verden og påvirkede for altid den menneskelige vilkår.

Ordet pagt betyder "at binde" eller lænke sammen. Det var den højeste form for engagement, som to personer kunne dele. Et hvilket som helst af flere ritualer blev brugt til at udtrykke pagtspartnernes enhed: Et sværd kunne bruges hvilket kunne tilkendegive at de to ville være forenet mod fjenden som én. De kunne føre en sandal imellem sig, som symboliserede, at de ville rejse hen hvorend lang afstanden var for at være ved hinandens side. Eller de kan skære et dyr i to og dele dets halvdele mellem dem. Da de to halvdele, selvom de var adskilte, stadig var ét dyr, så ville de to pagtspartnere blive som ét individ.

Da Herren indledte sin pagt med en mand, gjorde han det som en forlængelse af sit evige formål; manden var en del af en række guddommelige initiativer. Indeholdt i Herrens pagt var hans guddommelige indgriben, hans overnaturlige visdom og strategier, hans kærlighed og tilgivelse og hans forsyninger.

Hvis vi således ser på Herrens kald til Noa, ser vi, at det ikke var arken, men Guds pagt, der bevarede Noa og hans familie under verdensomspændende dom (1 Mos. 6:18). Noa var en komponent, en faktor i en række guddommelige initiativer, som gennemførte Herrens forudbestemte planer. Gud oprettede pagten, designede arken og bragte dyrene. Herren lukkede endda døren, efter at Noa gik ind i arken (1 Mos. 7:16).

Da Herren oprettede sin pagt med Abraham, gik der to gange en flammende fakkel gennem halvdelen af ??de dyr, som Abraham ofrede. De to gange betød, at Gud ville holde sin del af pagten, og bemærkelsesværdigt nok ville han også være Abrahams styrke til også at opfylde sin del af pagten! I dag vidner et genoprettet Israel om Guds trofasthed i hans pagt med Abraham, Isak og Jakob. Og det er Guds pagt med Abraham, ikke blot det israelske militær, der bevarer Israel i vores tid. Den aftale, Herren indgik med sin pagtspartner, var ikke kun for hans tjener, men den omfattede også hans tjeners efterkommere. Det løfte, Gud gav, kunne videregives fra generation til generation.

Indfrielse og Mønster På samme måde bliver vi frelst og opretholdt gennem livet ved Kristi pagt med Faderen. Vores frelse er blevet sikret, ikke kun fordi Jesus døde for vores synder, men fordi hans død var en del af en pagt, han havde med Faderen. Det faktum, at Jesus led på mine vegne, er svimlende, men hans korsfæstelse var en del af en endnu stærkere virkelighed: Hans pagt med Faderen.

Vilkårene for Kristi pagt var sådan, at hvis han ville leve sit liv ulastelig og tilbyde det hellige liv på korset for synder, ville enhver, der troede på Guds Søn, blive givet tilgivelse af Gud. Faderen ville se på Kristi offer og se retfærdighed; syndere ville se hen til Jesus og finde barmhjertighed. Vi er frelst ved den Nye Pagt.

Alligevel, som modne disciple finder vi i Kristi pagts kald ikke kun vores fred, men også et mønster, Kristus kalder os til at følge. Han fortalte sine disciple: "Som Faderen har sendt mig, sender jeg også jer" (Joh. 20:21). Efter at have lagt sit liv i pagtsovergivelse, beder han os nu om at følge ham (Matt. 16:24). Selvfølgelig erstatter vores kors ikke hans kors, og de lokale pagter, vi indgår med Gud, erstatter heller ikke Kristi evige pagt. Sandheden er, at vores kors udvider kraften fra Kristi kors ind i vores verden og tider. Ja, vores pagt med Gud finder sin støtte på grund af Kristi pagt med Faderen.

Således inviterer Herren os til at følge ham; ligesom han sluttede pagt med Gud for verdens synder, sådan slutter vi pagt med Gud for vores hjem, byer og nationer. Pagten placerer os i den samme stilling der udtryktker Kristus, som igen åbenbares gennem os for vores familier, byer og nationer.

Høsten og Pagtens Magt/Kraft

For mange er tanken om at indgå en særlig pagt med Gud ukendt. Men ud over de store pagter, vi nævnte tidligere, fortæller Bibelen om mange andre tidspunkter, hvor mennesker indgik en lokal pagt med Gud. (Se 2 Kong. 11:17, 23:3. 2 Krøn. 29:10. Ezra 10:3. osv.) Jeg tror, at mange allerede har følt Helligånden tale og opfordret dem til at uddybe deres forpligtelse til Kristus på vegne af deres familier, byer og nationer.

Alligevel må pagter og vores lydighed mod dem ikke indgås tilfældigt. De skal komme fra vores hjerter som svar på Herrens initiativ. Du vil kende dybden af din pagt ved den vision, tro og dybde af byrde Gud har givet dig.

En ny autoritet kommer til dem, der ønsker fuld overensstemmelse/tilslutning med og til Kristus. For en stor høst er i sandhed profeteret til afslutningen af denne tidsalder (Es. 60:1-3; Ap.g. 2), og de, der leder vejen, vil være individer, som forstår Kristi pagt og, i overgivelse med Kristi initiativ, selv har indgået pagt med Gud for dem de elsker.

Bøn.
Herre Jesus, du er min inspiration og mønster. Jeg ønsker at være som dig i alle ting, ligesom Paulus sagde, at blive "lig [dig] med ham i hans død" (Fil. 3:10). Mester, åbn mine øjne for de realiteter, der er givet mig gennem din pagt med Faderen. Og led mig ind i pagtsbønens kraft for mine kære, kirke og by og nation. I Jesu navn.

OP